Aktivering af NemKonto og Specifik konto:

For at skabe en bedre sikkerhed, når du som sagsbehandler anviser/ændrer en NemKonto eller Specifik konto for en borger/virksomhed, skal borgeren/virksomheden efterfølgende selv aktivere kontoen.

Aktivering sker ved at borger/virksomhed via trykknap telefon indtaster en pinkode, som modtages pr. post.

Aktiveringen svarer til den procedure, bankerne benytter til aktivering af hævekort og netbank løsninger.

Det er vigtigt at kontoen aktiveres, så snart aktiveringsbrevet modtages. Aktiveringskoden er nemlig kun gyldig i 60 dage fra brevdatoen. Hvis der går mere end 60 dage, kan koden ikke længere bruges. Borgeren/virksomheden skal igen henvende sig til den offentlige myndighed/sagsbehandler, der har anvist NemKontoen eller den Specifikke konto, som herefter foretager en ny indberetning.

Sådan aktiveres en NemKonto/Specifik konto:

For at NemKontoen/Specifik konto kan aktiveres, skal CPR/CVR/SE/P-nummer og en tilhørende aktiveringskode oplyses via telefonen.

For CPR-nummer skal borgeren ringe på +45 7027 9361 og følge instruktionen.

For CVR-nummer skal man ringe på +45 7027 9362 og følge instruktionen.

For SE-nummer skal man ringe på +45 7027 9363 og følge instruktionen.

For P-nummer skal man ringe på +45 7027 9364 og følge instruktionen.